Vælg den rette ildslukker til jeres behov
En ildslukker er ikke bare en ildslukker. Alt afhængigt af, hvad den eventuelt skal kunne eller skal bruges til, er det af stor betydning hvad det er for en type brandmateriel, der er tale om.
Vi har mere end 10 års erfaring samt en uddannelse inden for brand og redning, og vi ved derfor lige netop, hvad det er for en type brand- eller ildslukker, I skal have, eller hvad det er for et miljø, I er i.
En såkaldt CO2-slukker er for eksempel rigtig god til brand i elektriske apparater og installationer, men den er ikke egnet til brand i faste stoffer. Det samme gør sig gældende for en pulverslukker, som derudover også kan give store følgeskader.
Vi har alle typer håndslukningsmateriel alt efter, hvad det kan eller skal bruges til.
Vi har for eksempel en brandslukker i form af en spray på 2 kg, 6 kg og 12 kg, ligesom I også kan finde et brandtæppe iblandt vores sortiment.
En CO2-/kulsyreslukker bruges til brandklasse B, C og E brande.
Fordele:
– Velegnet til brand i elektriske installationer og mindre væskebrande.
– Let at anvende.
Ulemper:
– Kun ringe effekt over for brande i faste materialer (glødebrande).
– Kan give alvorlige forfrysninger, hvis den rettes mod et menneske.
– Må ikke anvendes i små lukkede rum.
Pulverslukkeren med ABC-pulver bruges fortrinsvis til klasse A-, B- og C-brande.
Fordele:
– Stor og hurtig slukningsvirkning.
– Velegnet til brand i brændbare gasser og brandfarlige væsker.
– Let at anvende.
Ulemper:
– Stort rengøringsarbejde.
– Ødelægger el-apparater m.v.
Skumslukkeren bruges til brandklasse A – nogle kan også bruges til klasse B.
Fordele:
– God til slukning af glødebrand i faste materialer.
– Let at anvende.
– Kan være egnet til slukning af mindre væskebrande.
Ulemper:
– Begrænset kastelængde.
– Begrænset mængde slukningsmiddel.
Brandklasse 13A – 75F.
Denne slukker er obligatorisk i ethvert hotel- og restaurantkøkken, i grillbarer samt hvor, der arbejdes med olier og fedtstoffer ved madlavning.
Effektiv mod A- og F-brande. F-brande = brande i madolier og -fedt. Indeholder en special skumtype, der undgår genantændelse. Anvendelig til el-brande op til 1000 volt.
Fordele:
– God til slukning af brand i fritureolie.
– Velegnet til slukning af mindre brande i faste materialer.
– Let at anvende.
Ulemper:
– Begrænset kastelængde.
– Begrænset mængde slukningsmiddel.
Med et brandtæppe kvæler du ilden. Et brændtæppe bruges til små væskebrande, beskyttelse af personer mod strålevarme, mindre brand i faste stoffer, når der efterslukkes med vand samt mindre motorbrand.
Fordele:
– Ingen følgeskader.
Ulemper:
– Man skal helt tæt på.