Liv og Brand Service

Brand

Ild er vores bedste ven...

… men også vores værste fjende!

Menneskelig brug af ild kan påvises allerede for 790.000 år siden. Det var ét af menneskehedens store fremskridt, da man opdagede, hvordan man kunne kontrollere ilden. Hvordan kontrollerer vi så den gode ild i hverdagen?

En brandslukker er ikke bare en brandslukker. Alt efter, hvad den evt. skal kunne eller skal bruges til, er det af stor betydning hvad for en type, det er.

Vi har salg af brandslukningsmateriel. Vi servicerer alt brandslukningsmateriel. Vi rådgiver med forebyggende brandsikkerhed i jeres virksomhed, og vi udbyder kurser i brandbekæmpelse.

Derudover stiller vi med brandvagt, når det er påkrævet.

Kontakt os og hør mere

​​Vi glæder os til at høre fra dig! Vi kan træffes alle ugens hverdage, enten på telefon eller e-mail. Du er mere end velkommen til at tage kontakt og få en helt uforpligtende snak om, hvad vi kan hjælpe dig med. Skulle du have akutte spørgsmål eller problemer, så henvend dig på telefonen - så vender vi tilbage til dig så hurtigt som muligt!

Rådgivning

Vi rådgiver om brandsikkerhed og om brandsyn. Vi er eksperter i at synliggøre og vurdere risici i mange forskellige typer virksomheder. Liv og Brand Service giver altid en klar anbefaling til forebyggelse, så I/du har præcis, hvad der skal bruges, der svarer til virksomhedens behov og jeres ønsker.

​Forebyggelse er altid bedre end udbedring. Det gælder især ved brand: Hvordan I/du kan minimere risikoen eller måske helt undgå skader.

Beredskabsplan
​Der er også mulighed for at få brandteknisk risikoanalyse, der er en meget mere dybdegående analyse. Den udformer sig i form af en skriftlig rapport med billeddokumentation. Den form for risikoanalyse er ikke omkostningsfri, og prisen afhænger selvfølgelig af omfanget.

​Vi er uddannet inden for brand og redning, så vi kan nemt finde frem til, hvad jeres behov er. Vi har også samarbejdspartnere, som er uddannet Katastrofe- og risikomanager.

Brandvagt

​Liv og Brand Service kan stille med en brandvagt, når det er påkrævet. Ved udførelse af visse typer arbejde kræves det, at man har en brandvagt tilgængelig. Brandvagten skal bidrage til, at de nødvendige sikkerhedsbarrierer etableres og opretholdes, og at man har et “lokalt” beredskab, hvis noget uforudset skulle ske.​

Vi tilbyder professionelle brandvagter ved særlige arrangementer, f.eks. ved udstillinger, festivaler, arrangementer i forsamlingslokaler, teaterforestillinger, arrangementer i det fri og lignende.

Det kan være lige fra en mand til et helt hold med en autosprøjte (brandbil). Autosprøjten kan være bemandet med en holdleder og 3 brandmænd eller en holdleder og 5 brandmænd.